Mellem ruiner

"Går De nu?" spurgte hun med store øjne, da han havde sagt farvel. "men det var hyggeligt at møde Dem." sagde hun med et smil, lænte sig frem og gav ham et kram.

"Nej nej, men det var det tegn hun lavede, det betød 'farvel'" sagde Chris med et lille smil, hun var mærkelig.

"Okay." svarede hun og kiggede på pigen.
"Går De?" hun gav også hende et kram, og støj hendes hår. "Dejlig blødt." mumlede hun og kiggede på det, med hovedet på skrå.

Éa kiggede op, da hun ikke følte hun var rød i hovedet. Det var første gang i meget lang tid det var sket...
"Jeg går ikke," sagde hun langsomt, lige så meget så kvinden kunne lære det, men også bare for at sige at hun ikke gik. Hun smilede til bemærkningen om hendes hår. Det sagde hendes mor altid... eller "plejemor".
Hun tænkte på et eller flere ord der var gode ellers at kunne. "Hvor ligger den nærmeste by?" sagde hun langsomt til kvinden. Den havde Éa brugt flere gange, men kun i få tilfælde var den blevet forstået...

"Det første hun sagde var: 'Jeg går ikke', det næste var: 'Hvor ligger nærmeste by'" oversatte Chris, han morede sig meget over dem.

Éa smilede til Chris. Hun sagde så til kvinden: "Gentag *Hvor ligger nærmeste by?* " hun gjorde det langsomt, meget langsomt, så kvinden kunne følge med.

"Det ved jeg ik." sagde hun og trak på skuldrerne. "Den vej." hun pegede i en tilfældig retning og smilede.

Éa slog sig (lydløst)grinene for panden. "Du er ved at lære det, Verochka. Du skal prøve at gentage," sagde hun så, stadig smilende.

"Du er ved at lærer det, du skal gentage det hun gjorde" sagde Chris let grinende, han var glad for at han havde sagt ja til at arbejde som tolk, det var sjovt.

Hun prøvede, men glemte nogle af bevægelserne. "Jeg tror nu alligevel der ligger en by den vej." mumlede hun og så smilende på dem.

Éa smilede igen, og gentog bevægelsene langsomt.
"Ved I egentlig hvordan man kommer til Tellus? Og det er ikke noget du skal lære Vero," sagde hun smilende.

"Du sider midt inde i en by" grinte Chris, "eller resterne af en" tilføjede han lidt trist. Han mindedes stadigvæk byens storheds tid, det var fantastisk.
"Hvorfor vil du til Tellus?" spurgte Chris forundret.

"Ja Staden ikke?" sagde Éa. "Men ved du, Chris hvordan man kommer til Tellus?"

"Jo, dette er staden" sagde Chris smilende, han kunne en masse historier om stadens storhedstid, men ville ikke fortælle dem nu.
"Hvorfor vil du til Tellus?" gentog han spørgende.

Éa kiggede ned. Hun vidste det ville komme nu. "Jeg er et menneske. Men jeg er vokset op hos elverne. Jeg vil prøve om jeg måske kan finde mine biologiske forældre..." hun lavde håndtegnene tøvende, og kiggede forsigtigt op på ham.

"Er du menneske?" Spurgte Chris forbavset.
"Jamen, det er bare den vej" sagde Chris, og pegede mod øst.

Verochka prøvede febrisk at gøre alle de hurtige bevægelser som Éa lavede. Hun kiggede som hybnotiserede på hendes hænder og arme, og havde meget svært ved at nå at lave det hele.

Éa kiggede forbavset på Chris. "Er du slet ikke vred? Jeg mener sådan: "Arg! Et menneske, hun må slås ihjel?!" agtig?" spurgte hun.

"Nej, hvorfor skulle jeg være det?" Spurgte han med et smil. Til Verochka tilføjede han:
"Du behøver ikke lave alt hvad hun laver nu".

"Altså... Krig, had, blodudgydelse, alt det der. Jeg troede "vi" var i krig mod hinanden," sagde Éa. Hun følte sig utilpas nu. Hun havde aldrig oplevet en elver så rolig og kold som Chris. Den følelse indeni, blev lidt stærkere. Éa var flov over sine følelser. Godt ingen kunne vriste dem ud af hende.
Det var én af de gode ting ved at være stum. Man kunne ikke sladre, sådan rigtigt...

"Jamen, så vidt jeg ved har DU ikke gjort mig noget, og jeg tror da heller ikke du har planer om det" sagde Chris med et smil.

"Det kan du have ret i," sagde Éa. Ragna hoppede ned på hendes ben, og Éa kælede hende med den ene hånd, og rodede stille i jorden med den anden.
"Enhver anden elver ville have flænset mig," sagde hun, kiggede på Chris, og genoptog kælningen af Ragna.

"Ingen af dem jeg kender ville handle sådan" svarede Chris hende sandfædigt, "overhovedet ikke, især ikke hvis du havde planer om at hjælpe elverne. Hvis du derimod kæmpede for menneskene havde dit blod pryddet mit svæd nu".

Det Chris sagde skræmte Éa lidt, men hun ville jo kæmpe for elverne, hvis det kom til kamp. "Jeg kæmper for elverne... ihvertfald hvis det kommer til kamp..." sagde hun tøvende. Éa rejste sig. "Hyggeligt at møde jer, Chris og Verochka, en jeg må videre" sagde hun. Hun gik mod øst, den vej, Chris havde sagt Tellus lå.

((out))

"VI SES" råbte Chris efter hende.
"Kan du så huske hvad du har lært?" Spurgte Chris Vero, han kunne godt selv høre at det lød dumt.