Mellem ruiner

"Ja, jeg tror muligvis også at vi skal bare skal glemme hende" sagde Chris med et smil, "men vi venter lige lidt tid, det kan du godt klare, ikke?"

hun kiggede frem. de store blågrønne øjne lyste af tvivl i det beskidte ansigt.
*de lyver.*
hun rejste sig halvvejs, klar til at flygte,

Fimpe holdt hånden op for at tysse på de andre Hun kunne høre noget...
"Hvis du er der ude så TRO os" sagde hun højt "Stol på os!"

"Selvfølgelig er hun der" sagde han sukkende til Fimpe "Bare hver stille".
Han gik langsomt hen mod nærmeste brosten "Jeg er ubevæbnet og gør dig ikke nået" råbte han og trådte et skridt længere frem.

Chris gik mod højre, han ville prøve at fange hende bagfra, så kunne de snakke ordentlig med hende, finde ud af om hun var ven eller fjende.

Fimpe sendte green et tal-surt-til-mig-en-gang-til-og-jeg-kapper-hoved-af-dig-blik men forholdt sig i ro.

((dårligt forhold til sin egen bror ))

((jep sorry men altså xD))

hun stak hovedet en anelse højere op og håbede på en måde at de så hende, men alligevel ikke. manden der hævdede at være ubenvænet var på vej over mod hende. den anden mand gik en anden vej. hvad lavede han der ovre? eller var det en fælde? hun forholdt sig tavs og forsøgte at være rolig, men det var svært. hun rørte ved jorden og samlede en sten op. den lå godt i hånden til kast.

Scaila spottede et hoved stikke op. Hun kiggede på det, prøvede at få øjenkontakt, men sagde ingenting. Hun ville ikke skræmme hende væk.

Green så håret.
Men ahn var alligevel ikke sikker.
Okey, han forsøgte "Jeg er ubevæbnet" gentog han "og ejg kan se dig, kom bare frem, jeg bider ikke".
Han kiggede på den tot hår han kunne skimte bag murbrokkerne.
"Jeg kan se dig" gentog han "kom frem, jeg gør dig ikke noget, du er fri til at gå, jeg vil bare gerne tale med dig".

Chris opgav og vendte tilbage til de andre.
"Hvordan så hun ud?" spurgte Chris hviskende.

"Jeg tror hendes hår var mørkt," sagde Scaila lavt "men måske var det bare beskidt. Jeg kunne ikke se så meget andet,"

"Okay, det er fint" hviskede Chris med et lille smil.
"Jeg skal muligvis ind til min hytte i skoven snart, jeg er der i et par dage" fortsatte han.

Misel kom listende hen til ruien og kiggede om og så en masse.
hun listede hen til en stor sten og kiggede tavst på dem.

Nita fik øje på en anden. hvorfor var der så mange? spurgte hun sig selv. og det de sagde var løgn... de ville IKKE bare snakke med hende... eller måske, men det var kun i starten. så fandt de ud af at hun ikke var en af dem, og så måtte hun flygte igen. alligevel rejste hun sig halvt op med en sten i hånden, klar til kast.

Green kiggede på hende emd et smil "Godt" sagde han men så så han stenen "Jeg er ubevæbnet" gentog han igen og rakte hænderne op i luften for at vise det".
Han smilte til hende "Du kan gå så snart du ønsker det".
Han smilte "Jeg mener det" sagde han "jeg vil lade dig gå når du vil".

Misel rejste sig op. *ikke noget med at gemme sig* tænkte hun.
hun trådte over stenende og satte sig tungt ned på en af stenende.

hun udstødte en lille hård latter, uden at hendes ansigt på nogen måde.
hendes hånd knugede stenen endnu hårdere.
"du lyver..."
sagde hun uden følelse og dog en smule trist.

Green rystede på hovedet "Nej..." sagde han og ledte efter et eller andet at kalde hende.
Han kiggede på hende lidt trist "Hvad kan jeg gøre for at bevise det?" sagde han så "hvorfor skulle jeg også gøre dig noget?".

"Du skal holde dig væk!"
snerrede hun vredt og lidt ulykkeligt. de ville hade hende. de ville foragte hende og sende hende bort. ikke igen. hun hadede sorgen.
hun vendte rundt og begyndte at gå væk, mens hun holdt øje med dem i spejlet.

Misel vendte sig om.
"hej" sagde hun og smilede. hun hoppede ned fra stenen og løb hen foran pigen.

((jep))
Green blev stående så fulgte han langsomt efter hende uden at vide hvorfor han dog værdigede hende et øjeblik af sin tid "Vent" råbte han efter hende.
Han løb nu, han skulle indhente hende "Vent" gentog han "jeg vil virkelig bare snakke".
Han kiggede på hende, hvis hun altid var sådan måtte hun være emget ensom.

shit. pigen foran og manden bagved. hun trak sig ud til siden, tilbage mod en snæver, halvt sammenstyrtet og overgroet gade.
"Gå væk!"
hvæsede hun, og trak sit sværd, noget hun fortrød et sekund efter. ville alle andre ikke også trække blank nu? hun kunne end ikke klare en mand i fair nærkamp, og det var svært med beskidte kneb når de var så mange.

"Gå væk" en klar ordre fra Greens mund..til Misel, hun skræmte bare pigen mere.
Green tak sig langsomt et par skridt tilbage fra Nina "Undskyld" mumlede han.
Han forsøgte end ikke at trække sit våben.
Det lå på jorden.
"Jeg ville bare snakke" sagde han igen og trak sig nogle skridt tilbage.