Navn: Verochka Smitsen lin gjar
Kaldes: Hun har ikke noget.
Køn: Kvinde
Alder: 24 mennneske år
Race: Elver
Personlighed: Verochka er altid meget åndsfraværende, og har svært ved at have en længere samtale, da hun tit begynder at `drømme´. Hun gør og siger hvad der falder hende ind, hvilket betyder at hun tit går hen og krammer folk, da hun også er meget vendligsindet. Hun kan ikke hade nogen, end ikke folk der slår ihjel for sjov, for hun ser ikke rigtigt det onde i folk. Kun det gode, som levede hun i en af sine drømmeverdner, hvor alt er godt.
Hun er altid meget rolig, og gør tingene med langsome bevægelser, og lader sig ikke skynde. Der skal meget til at hun bliver ked af det, eller vred, men derimod er hun hele tiden glad, men på en meeeget rolig måde. Hun græder tit af lykke, og hun kan finde på at sætte sig ned, stirre ud i luften, og græde i flere timer.
Hele hendes verden er lykke, og hun har aldrig følt sorg. Kun den dag at prinsen døde i hendes drøm (Da hun sov).
Når hun snakker, snakker hun roligt og har en `drømmestemme´
Udseende:
Hun har mørkt langt hår, som gå hende til lænden og brune smukke øjne. Hun går altid i hvide kjoler, og om vinteren har hun bare flere på af gangen. Når der ikke ligger sne på vejene går hun med bare fødder. Hun er normal højde
Baggrundshistorie: Hun er levet op med en knap så glad mor og far. De skældte hende altid ud, for de mindste ting, men Verochka lagde ikke mærke til, når de gjorde det. Hun var bare ardig, og holdt op med det hun var i gang med. Hun elskede sin far og mor, men det var som om de ikke rigtig elskede hende. De prøvede at finde de mindste ting, som hun gjorde forket, for at rette på hende, men Verochka lyttede til dem, og gjorde aldrig noget hun havde fået af vide at hun ikke måtte gøre. Hver gang hun så sine forældrer, gik hun hen og krammede dem, eller kyssede dem på kinden, og det irreterede dem meget. Men det var en af tingene hun gjorde, selv om at de bad hende om at lade være.
Da hun blev ædre opførte hun sig ligsådan, med at gå hen og kramme dem, og de sendte hende straks væk, da hun var blevet stor nok til at klare sig selv.
Så som 16 årig, skulle hun ud i den vidunderlige verden, som Verochka mente. Det meste af sin tid stirrede Verochka ud i luften, og var i sin ejen drømmeverden. Ellers snakkede hun med folk, eller sov. Hun skaffede sig hurtigt et sted at sove, hos nogle rare elvere, der boede skjult i skoven, fordi der var krig, og der levede hun i lang tid, indtil hun ville videre, for at `finde prinsen´ som hun sagde. Krigen spekulerede hun ikke videre over.
Gode sider:
- Hun skaffer sig nemt venner
- Hun er god til at lave ingenting.
- At vente
- Fortælle eventyr.
- Hun ser positivt på alt.
(Kan virklig ikke finde på noget)
Dårlige sider:
- Hun er ekstrem dårlig med sværd, har aldrig prøvet at holde et.
- At hade folk
Ejendele: En masse hvide kjoler og nogle ringe.
Andet: ---