Mod Tellus

Éa gik langsomt gennem skoven. Over trætoppene skreg Ragna af fryd over endelig at være ude flyve.
Éa gik ud og ind mellem træerne, og tænkte tilbage på dengang hende og hendes "brødre", legede i skoven. Éa gik i et stykke tid, og til sidst satte hun sig ned, op ad et træ. Hun så Ragna cirkle ver hende, og så dykke. Ragna landede på hendes lår, og skrappede lavt. Éa aede Ragna, og trak vejret dybt.
*Vi holder bare en pause* tænkte Éa.

Scaila var på vej igennem skoven, da hun hørte nogen komme gående. Det lød som pigeskridt. Hun kunne også høre en fugl. Lidt efter satte personen sig ned, kunne hun høre. Scaila stod helt musestillle.

Ragna vendte pludselig hovedet, og stirrede stift på noget. *Hvad er det Ragna?* tænkte Éa og kiggede derhen. Der sad en ung pige, helt musestille. Hun havde et tørklæde om øjnene, så hun var nok blind. Éa gik roligt derover. Nu var problemet bare, at hun var nødt til at røre hendes hånd for at kommunikere med hende.
Éa tog chancen. Hun rørte forsigtigt hendes hånd.

Scaila havde godt hørt pigen komme derover, men det gav alligevel et sæt i hende da hun rørte hendes hånd, og hun trak den instinktivt til sig.
"Hvad laver De?" udbrød hun.

Éa bed sig i læben. Hun kunne ikke fortælledet, medmindre hun fik lov at røre hendes hånd. Hun satte sig p hug, og prøvede igen at røre forsigtigt ved hendes hånd.

Scaila blev lidt skræmt, ville pigen tage hende væk? Men hun trak ikke hånden til sig denne gang. Måske ville hun fortælle hende noget?

Da pigen ikke reagerede, vendte Éa hendes hånd med inderiden op af. Hun sagde gennem tegnsprog til hende: "Jeg er Éa og jeg er stum. Du må ikke være bange for mig, for jeg gør dig ikke noget. Har du brug for hjælp til at finde ud? Og hvis du vil mærke på mit ansigt eller noget andet, så må du gerne gøre det." Éa slap hendes hånd, og bakkede lidt.

"Kan du høre hvad jeg siger?" spurgte Scaila ud i luften, og ventede på svar.

"Ja," sagde Éa, efter hun havde taget pigens hånd.
"Faktisk så taler du lidt lavere, i forhold til hvad jeg hører andre mennesker tale, men det er sikkert bare mig," tilføjede Éa tøvende.
Ragna sad på hendes skulder, men trippedenu ned på hendes hånd. Ragna's halefjer strejfede pigens hånd.

((Stumme og blinde kan ikke kommukire sammen!))

((jeg er ikke døv, jeg er stum, men der findes faktisk en form for tegnsprog, hvor man trykker ordene i hånden på hinanden. Det er det jeg mener med den form for tegnsprog man taler "i hånden". Men hvis du synes så... *trækker på skuldrene*))

"Undskyld," sagde Scaila, lidt højere end hun normalt talte. "Jeg hedder Scaila. Hvad laver De her i skoven?"

"Jeg er på vej til Tellus," signalerede Éa, og satte sig ved siden at pigen. Da pigen ikke så ud til at have reageret på Ragna før, syntes Ragna nu, at hun trykt kunne hoppe over på den fremmede. Så Ragna hoppede uden videre over på Scaila.

Det gav et lille sæt i Scaila, men hun havde lagt mærke til lyden af fuglen, og regnede med at det var Éas kæledyr.
"Hvorfor? Er De et menneske?" spurgte hun, ikke fjendligt, bare nysgerrigt.

Éa øvede lidt med at svare, men så svarede hun: "Ja, men jeg er vokset op hos elvere. Er du elver? Du taler jo elversprog(?). Og det er Ragna, min krage, der lige er hoppet over på dig."

"Ja, jeg er elver," sagde hun, vel vidende at hvis bindet for øjnene blev hevet af ville Éanna ikke tro hende.

((I må godt kommunikere, det lød bare lidt komisk at den ene bliver utålmodig fordi den anden ikke svarer!))

"Okay," sagde Éa.
"Hvad laver du her i skoven?" spurgte hun så.

(( det er ok, chris. eg kan godt se det . og undskyld det korte svar ))

Spørgsmålet gav Scaila noget at tænke over. Ja, hvad lavede hun egentlig her i skoven? Hun havde bare været her i så lang tid at det var som om hun aldrig havde været andetsteds.
"Det ved jeg ikke," svarede hun endelig, "Jeg bor her"

"Bor her?" spurgte Éa hurtigt. "Hvad mener du, bor her?" spurgte hun igen. "Man kan da ikke bo i en skov.. kan man?" Éa havde før hørt om folk der boede i skoven, men de havde haft hus, og civilisation...

Éa rejste sig op, eftersom pigen ikke svarede. Ragna hoppede op på hendes skulder, og Éa gik roligt videre gennem skoven.

// out //

Scaila bemærkede da pigen gik, men var lidt ligeglad. Det var alt for besværligt at tale med en stum. Hun rejste sig og begyndte at gå, uden mål.

//out xD//