Arbejde

Chris kom til "Landsbyen" og begyndte at arbejde.
Han vidste at der var materialer, så han tog en kampesten og fandt et godt sted at placere den; et hul i en nedbrændt væg.

Flere folk kom til, og de begyndte at arbejde. Chris stoppede arbejdet, kiggede rundt, han så flere velkendte ansigter, og fortsatte arbejdet; alt var fint.

((npcen Larot))

En mand kom humpende ind mellem de aktive mennesker. trods vinterkulden havde han kun en tynd kappe, der syntes at skifte mellem forskellige mørkeblå og grå farver, slygnet let om de nøgne skuldre. på fødderne havde han også kun lette sko, og på hovedet havde han en sær lille hue af farvet garn. den ville have været komisk til alle andre end ham. hans hovne mine fik mange til at kigge forundret efter ham.

"Velkommen" råbte Chris smilende til den nyankomne, han havde med det samme set at han ikke var arbejder.

Larot hævede langsomt de tunge øjenlåg og studerede den anden mand. han kom frem til, at den talende måtte være en form for leder. måske en fjende?
"Hvem taler? ære være da med dig, hvis det er dem, der leder dette projekt, der forekommer helt og aldeles ufremkommeligt."
hans tale fik mange til at stoppe og se forundret på ham. de havde vel regnet med et tak eller goddag. de hørte hvert af hans ord og slugte det råt. de så pludselig med med ærefrygt og stolthed på chris.
"Er det dig, for da bøjer jeg mig i støvet. Jeg er Larot, troldmand og healer."

Chris lod et smil krydse sine læber, men fjernede det inden nogen så noget.
"Det er mig en ære at have dig på besøg" sagde Chris, han vidste med sig selv at han måtte tale sådan med ham.
"Ja, jeg leder dette projekt og samme projekt i andre byer" fortsatte han.
"Hvad er din grund til at være her?" Spurgte han interesseret

Larot tog langsomt sin sjove hue af og børstede en lille smule frost væk. så satte han den tilbage på plads.
"Jeg går og kommer. det glæder mig at se at i arbejder."
snakkede han udenom.

"Vi kan ikke se fornuft i at lave andet" sagde Chris højlydt, et par arbejdere omkring ham veg tilbage, da de aldrig havde hørt deres leder tale så formælt før.
Først nu opdagede Chris de små snefnug der faldt ned fra himlen, han trak kraven op om så. Hvor han dog hadede vinter, så besværligt at arbejde i.

"i denne kulde... må det blive en stærk by."
Larots tanker var ikke længre inde på at skabe et oprør eller bare kaos. han ville selv have andet ud af det end bare fornøjelse. denne by ville nok blive stor en gang, men rom blev ikke bygget på en dag, og hans tålmodighed var ikke stor.

"Forhåbentlig, ja!" Chris kunne ikke se hvorfor den skulle blive ekstra stærk i kulde, men sagde ikke noget.
"Har du lyst til at hjælpe?" Spurgte Chris, det kunne være fint med en troldmand.

"njaa... min herre mener ikke tiden er inde endnu... Marsken, herren Birk."
Larot bøjede sig overlegent i et hurtigt buk, så forsvandt han i en røgsky og efterlod en sveden plet.

((vent. i hører mere fra ham.))

Chris stod tilbage og kiggede ud i luften.
"Min herre mener ikke at tiden er inde endnu" gentog han for sig selv, men fandt ingen mening i det.
Til sine arbejdere råbte han:
"Tilbage til arbejdet", men han blev selv stående i lidt tid.

Misel havde hørt rygter om at der var nogen der genopbyggede byen eller hvad det nu var.
Da hun kom derhen var alle igang. Hun smilede for sig selv og kiggede muntert rundt.
Hun opdagede nogen havde opgivet en trappe men hun fandt den næste stump og den næste. og hun begyndte at arbejde på den. Det var en lille trappe, men høj.

Chris råbte med sin gladeste stemme:
"Alle arbejderne her har arbejdet meget hårdt! Jeg inviterer jer allesammen med til arbejdernes nytårsfest!!! Der vil være rigeligt med mad og drikke".
Han ventede lidt for at høre mændenes reaktion, som han havde regnet med hørte man glade brøl overalt. Så fortsatte han:
"Det er selvfølgelig nytårsaften! Jeg håber at se så mange som muligt, man må gerne tage sin familie med!"
Han gik tilbage til sit arbejde, men kunne ikke lade vær med at smile.
((Det er på mandag irl. Mandag den 15 vist!))

Misel kiggede rundt.
Hun opdagede ham der havde råbt.
"hej, du sagde noget med et slags fest?" sagde hun.

"Ja, den bliver holdt nu! Jeg giver straks tegn til køknet".
På Chris' kommando kom en masse borde rullende ind på en plads i midten af byen.
"Lad festen begynde!"

((Festen varer flere irl dage!))

((Den starter først når Green er rask og kommer!))

((ok))

Chris gik selv hen til madbordene og skar for på en lammekølle.
Han smagte lidt på kødet, tog så nogle kartofler og råbte:
"Maden er fin nok, bare tag", det udløste en del latter.

Misel kiggede vurderende på ham og de andre.
Hun trak sig lidt tilbage, og satte sig ned på noget af en sten.
I hånden holdte hun lidt kød og sad og spiste lidt af det mens hun kiggede på dem.

Chris satte sig i nærheden af den pige, han havde set ved sit møde med Green.
"Er du genopbygnings arbejder?" Spurgte han hende, "vi har faktisk ikke så mange kvinder, desværre".
"Nu må du endelig ikke tro noget forkert" skyndte han sig at sige.

Misel kiggede op på manden.
"øhm.." hun skuttede sig lidt. "je... jeg.. kom bare forbi og så hvad i lavede så jeg håber det er iorden?" svarede hun ham. Hun grinede lidt da han sagde det til sidst, og spiste lidt mere af sit kød.

"Det er helt fint!" Svarede han hende med et smil.
"Faktisk har kvinder bedre indretningssans" mumlede han for sig selv, det var en egenskab han godt kunne bruge.

Misel lukkede stille sine øjne og forstillede sig at være sammen med skovens dyr. En fugls kvidren og en hjorts puslen. Hun rystede stille på øjne og åbnede øjne. "hvad laver du så her?" spurgte hun manden med et smil.