Arbejde

"tror du at du bedre end mig til bue og pil?" spurgte hun udfordrende Chris.
Hun god alt med bue og pil. Med bind for øjne f. eks.

"Nej, det tror jeg ikke. Men jeg tror jeg er bedre med et sværd" grinte han.
Han kunne godt spore udfordringen, men lod det ligge.

"jeg kan ikke sværd, kun bue og pil" svarede hun.
Hun kunne huske sidste gang hun skulle bruge et sværd.
Hendes håndled knækkede sammen da det fik lov til at ramme et andet sværd.
Hun gøs ved tanken.

"Okay" sagde Chris med et skuldertræk.
Han lænte sig tilbage og nød resten af showet.

Misel rejste sig op og gik hen til lille bitte træstump.
Hun trak en pil frem og lavede en prik i midten.
Nu gik hun hen til udkanten af showet for at ikke at forstyrre.
Hun stillede træstumpen 100 meter væk, og spændte buen.
slap. Pilen borede sig ind i midten.

Chris beundrede afslappet hendes præcision.
Han kiggede derefter på showet, hun ville være et ganske fint indput.
Han kom til at tænke på den del bueskytter skulle udføre lige omlidt, nogle træskiver ville blive kastet op, og bueskytternes pile ville forhåbentlig ramme dem i luften.

Misel kiggede tilbage for at se lidt mere af showet inden hun hentede pilen.
Hun nikkede af en eller anden grund ad showet.

En pil strøg forbi Chris' øre og hamrede ind i træet bag ham.
Chris farede op og kiggede ondt på en af mændende fra showet, hvilket udløste stor latter.

Misel kunne ikke lade vær med at grine hvordan Chris han farede op.
Det så simpelthen sjovt ud.

Chris satte sig ned igen.
Folk kiggede dog stadig lidt efter ham.
Chris sendte manden et det-snakker-vi-om-bagefter blik, men smilte så.

Hun rystede på hovedet og gik hen og hentede pilen.
der bemærkede hun noget.
Noget der ikke skulle være der.
En pil med en sort fjer.
Hendes var hvide som sne.
Hun bøjede sig ned og samlede pilen op.
Hun gik tilbage til der hvor man kunne se showet.
deres pile var heller ikke sorte.
Hun gik tilbage til stedet og kiggede rundt.

Chris lænte sig stille tilbage og begyndte at studere showet igen.
Pludselig strøg en pil ind gennem alle og ramte midten af en skive.
Chris så chokeret ud, det var ikke en del af showet. Men folk der ikke vidste det klappede bare.
En hurtig indskydelse fik Chris til at tjekke pilens farve, den var lavet i mørkt træ og havde sorte fjer.
En lille hær på tre bueskytter trådte ud fra skoven, de var klædt i sort fra top til tå.

Misel vendte sig om og så de tre mænd.
Hun spændte buen og sigtede på en af de tre mænd.
Hun slap. Pilen fløj i en bue og borede sig ind i den arm som manden skød med.

Bueskytterne der medvirkede i showet fik også straks travlt.
Pile fløj mod de fremmedes ben, men ingen turde dræbe dem.
Der gik dog ikke længe før de tre mænd var faldet, levende, men ude af stand til at gøre noget.
Chris gik med lange hastige skridt hen mod dem.

Misel løb hen til mændende og spejdede ind i skoven for at se om der var flere.
Hun kiggede bare på dem uden at gøre noget.

Chris var ved at gå helt amok, han måtte trække vejret dybt for at beherske sig.
"Hvad i al verden laver i?" Spuergte han da han kom over til mændende.
"Og hvem er i?".

"Vi-vi-vi ar-ar-arbejder for Bar-bar-baron Von Defanie" stammede en af soldaterne.
"Han be-bedte os om at sky-skyde jer elvere" undskyldte en anden sig.

Misel tog den med ro.
*Baron Von Defanie, husk det* tænkte hun.
"hhar i en Idé hvorfor han gerne ville have at vi dør?" spurgte hun roligt dem.

"Ha-han sagde noget om hæ-hævn" sagde en af soldaterne.
"Og noget om pe-penge" tilføjede den anden.
"Det-det var li-he efter at Han var der!" Indrømmede den sidste.

"Han? Hvem er Han?" Spurgte Chris.

*De skal have hjælp, så vi kan få oplysinger* tænkte hun.
"hjælp til! giv mig noget vand og noget stof!" råbte hun ud til de mænd som blev siddende.
straks kom de med en bajle med vand og noget stof.
Hun rev det i stykker, og dyppede det i vandet.
Hun tog pilene og buerne væk fra den nærmeste.
Hev en pil ud og bandt såret stramt så blødningen stoppede.

Mens Misel arbejdede med dem stammede de:
"Han.. Åhh... Han.. Nej... jeg..." soldaten nåede ikke videre da Chris afbrød ham.
"De skal plejes ordentligt! Har vi en fri hytte til dem et sted?" Råbte han.

"hør her... fortæl ham oplysningerne og i vil måske overleve, kun måske" hvæsede Misel af dem.
Misel havde gjort det værste, så manden stadig ikke var en trussel, og gik igang med den næste.

"Ja, fortæl mig alt! Men først skal i sove!" sagde Chris, hans erfaring indenfor gidsler fortalte ham, at de fortalte mest, hvis de følte sig trygge.

Misel lod de mænd der kom tage mændende.
Den hun ikke nåede hvæsede at dem da det gjorde ondt.
Hun kiggede efter dem.
De havde faktisk ikke gjordt noger forkert.
Kun adlydt deres herre.

"De trænger til søvn!" SAgde Chris bestemt til Misel.
"Og jeg vil også sørge for noget suppe når de vågner."

"Arekin? Sæt straks noget suppe over! Gerne en hønsesuppe" råbte han til en af kokkene.

"sørg for at de også bliver plejet. og giv dem nyt tøj." sagde hun.
hun begyndte at gå ind i skoven. hun kiggede kort på chris, men gik derefter videre.

//out//