Birk, den tossede elver...

Navn: Birk Loradan eller Marsk Loradan

Kaldes: Loradan, Marsk Loradan eller tossen.

Køn: mand

Alder: 40

Race: elver

Personlighed: han er ganske flink, men han er besat af rigdom, og af og til bliver han mere eller mindre vanvittig og skizofren. Folk er bange for ham, for hans humør og temperament skifter konstant, og ingen er sikker i hans selskab. Slægten Loradan har gennem århundrede kun giftet sønner med kusiner og døtre med fætre, så han har alle muligheder for at være offer for indavl. Nogen gange slår han på alt og alle, og andre gange er han blid og rar. Nogen gange græder han meget og til andre tider er han som et lille skræmt barn. Han foragter mennesker og elverkvinder lige meget. Han er en meget farlig mand, især fordi den onde troldmand Larot våger over hans mindste bevægelse og leder ham i alting.

Udseende: skulderlangt korngyldent hår, store grønne øjne, lange spidse elverører, der stritter lige op. Spids, lidt lang næse, ser stærk og faktisk ganske godt ud. Faktisk ser han ENORMT godt ud, ud over at hans øjne til tider skinner med en unaturlig vanvittig glød af raseri eller glæde eller noget andet, der er umuligt at tyde.

Baggrundshistorie: hans mor var virkelig skør og lærte ham en ukuelig foragt for døden, som han aldrig kom af med. Hans far forsøgte virkelig at gøre noget for hans mor, men det blev bare værre og værre med årene. Birk selv var helt almindelig i starten, men det ændrede sig omkring 20årsalderen. Hans mor var umulig at komme i kontakt med og sad spærret inde i en fangekælder. Birk var begyndt at fatte en uendelig kærlighed til alt hvad der skinner blankt. Diamanter og sølv var hans foretrukne ’legetøj’, men brynjer og svær, der klirrede mod hinanden optog ham også meget. Da hans far døde, nægtede alle at gå ned i kælderen for at give hans mor mad, og hun sultede ihjel. Birk gav en tjenestepige skylden, og lod hende lide samme skæbne. Det nægtede hendes mand dog at lade ske, og da han var den bedste mand på borgen, fik han da også lov til at bringe mad til den ulykkelige pige. Det kom dog Birk for ører, og han henrettede manden på stedet. Til pigen sagde han, at manden havde fundet en anden. Dog var det som om Birk selv aldrig kom over det. Han byggede langsomt et stærkt had op til piger, og lod en efter en alle kvinder på borgen henrette, hænge eller drukne. Så mødte han Larot på en rejse. Da var han 27, og ret gal af og til. Larot var slesk og underdanig, men Birks lange diskussioner med ham, fik nogen af de stemmer, der talte i hans hoved, til at tie eller hylde den tavse og mystiske troldkarl. Larot blev hurtigt en af de eneste, der kunne tale Birk til ro, denne er helt fanget, når Larot taler. Under krigen var Birk med på elvernes side, men han trak sine tropper tilbage til sin fæstning og besluttede at lade det stå til, for Larot var bange for krigen. Siden har han og hans slæng levet af at plyndre gårde og små byer.

Gode sider: han er stærk og forstår sig på våbenbrug. Han har en hel hær af lydige mænd omkring sig altid.

Dårlige sider: man ved sig ALDRIG sikker på noget i hans tilstedeværelse.

Ejendele:
En bjergfæstning. Den ligger meget langt borte fra midtvejskroen, faktisk så langt som man overhovedet kan komme på elvernes side. Den er ikke særlig holdbar, men dens kældersystem er tredive gange så stort, som hele borgens samlede areal. Der er hundredvis af ens snoede gange dybt nede i klippen, og er man faret vild, kræver det næsten et mirakel at komme ud i lyset igen.

Andet:

Godkendt!