Sreak.

Han nikkede "Ja" sagde han så.
Han kiggede på hende "Omkring 6 timer og jeg er allerede solgt, du er god".
Han lo og aede hendes hånd.
Så lænte han sig frem og kyssede hende blidt på munden.
Det var en dejlig fornemmelse.

Nita trak sig baglæns, skræmt eller forvirret. hun rørte forsigtigt ved sin mund med to fingre.
"du... jamen..."
halvt hviskede, halvt hvinede hun
"ehh..."
hun så ret glad ud, da hun lænede sig frem og besvarede kysset.

Han aede hendes kind og holdt hende ind til sig "Det rigtigt" sagde han stille "Jeg kyssede dig".
Han lo sagte, kunnne ikke rigtig selv fatte det.
SÅ kyssede han hende igen og følte en varm bølge skylle ind over sig.
Hun var dejlig.
Smuk og sød.
Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige, sad bare og aede hende hår.

hun sukkede velbehageligt og lod ham holde om sig. det var rart, rart på en varm og blød måde.
*hvorfor?*
spurgte hun sig selv og lukkede øjnene. turde hun spørge? slog han hende? nej aldrig. ikke ham.
"øhmm... er det..."
begyndte hun stille og samlede mod til at fortsætte.
"fordi jeg er mig eller bare fordi..."
hun fik et smertefuldt udtryk i ansigtet.

Han kiggede ned på hende "Uanset hvad den anden mulighed er" sagde han og betragtede hendes smukke krop "er det fordi du er dig".
Han lo og kyssede hende på næsen.
Hun var smuk men det inden i hende var langt smukkere end det uden på.
Han var uden tvivl forelsket.

hun smilede varmt og kyssede ham kærligt på munden.
"Det er godt at vide!"
hun lænede sig ind til ham og sukkede stille. det var sådan det skulle være. ikke som noget af det andet hun havde oplevet.
sådan her. hun lagde armene om ham og hvilede hovedet mod hans skulder.

Han gengældte kysset og holdt om hende.
"Du har oplevet langt mere smerte end det er rimeligt nogen skal" konstaterede han og kyssede hende igen "menneske elkler elver, er det urimeligt".
Han vuggede hende stille frem og tilbage "Jeg ville ønske jeg kunne tage noget af den smerte på mine skuldre" mumlede han og gav hende et kys mere.

hun gav et lille fnys af latter.
"hvor er du sød..."
det ville han ikke. han kunne slet ikke sætte sig ind i det. det var helt anderledes end folk regnede med. frygten, der kunne skjules så fantastisk godt bag en selvsikker facade, der til gengæld krævede alt af en. og frygten var der endnu.
hun kyssede ham og lukkede øjnene. det var rart at han holdt om hende, rart at han var en ven og ikke en fjende.

Han lo stille og holdt hende ind til sig "Tak" sagde han stille og kyssede hende igen.
Han vuggede hende langsomt.
Det var rart hun var der, hun var dejlig.
Smuk og sød.
Han kunne godt lide hende. Rigtig godt.

hun slappede af, sank hen i tanker og drømme, men var samtidig til stede. hun var ikke klar over om hun havde døset, da det gik op for hende, at han havde sagt noget. hun så op på ham.
"... hva?"
spurgte hun stille og studerede hans øjne.

"Det er ligemeget" sagde han stille og kyssede hende på næsen.
Han lænte sig op ad væggen og nød hendes nærvær.
Han smilte varmt ned til hende.
"Vil du blive her?" spurgte han så "i min stamme?".

Hun havde det dejligt, og var næsten parart til at love hvad som helst. bare ikke lige det.
"Det snakker vi om senere.."
mumlede hun og kyssede hans mund og hage.
"senere..."
gentog hun lavt. det lød næsten som et løfte. hvornår var senere? hun skubbede alle tanker til side.

Han lo og gengældte kysset "Du vil helst ikke binde dig, vel?" spurgte han og kyssede hende igen "det er iorden".
Han holdt om hende.
Han kunne godt forstå hende, og han var parat til at acceptere det, hvís det var det hun ville.

hun følte sig lidt utilpas. det virkede meget meget utaknemligt, og sådan ville hun ikke være.
"... ehh... er det?"
hendes stemme lød forkert i hendes ører, men det var der ikke noget at gøre ved. ordene var sagt. hun kyssede ham inderligt og lænede sig ind mod ham.

Han gengældte kysset med en glad mine og holdt hende ind til sig.
"Ja" sagde han "jeg ville gerne du blev men det er dit valg".
Han kyssede hendes hår og hendes mund.
"Du må gå når du vil" sagde han stille "Hvornår du forsvinde rer helt dit valg".
Han lo sagte og kyssede hende lykkeligt igen.
Med et blev hans ansigt alvorligt "Du er ikke væk når jeg vågner imorgen, vel?".

hun så op på ham med de store tænksomme øjne.
*som en drøm... væk når man vågner...*
hun overvejede det hurtigt. tanken om at kunne forsvinde sporløst var faktisk spændende.
"Nej det er jeg ikke..."
der var tider, hvor hun havde ønsket at kunne gøre det, men ikke nu. hun lagde armene om hans hals og kyssede ham igen.

Han lo stille og holdt hende ind til sig.
"Det er jeg meget glad for" hviskede han stille og kyssede hende.
Han ville være meget ked af det hvis han vågnede op og Nita var væk.
Han holdt hende ind til sig med et varmt smil.

hun lagde hovedet ind mod hans hals.
"Det er jeg også..."
svarede hun hviskende og aede hans kind.
"meget meget glad for."

Han lo sagte og holdt hendes hovede ind mod sin hals.
"Er du ked af at jeg kyssede dig?" spurgte han så.
Personligt var han selv meget glad for det.
Hun var bare dejlig.
Han kyssede ned i hendes hår og nød det.

"Nej."
svarede hun bestemt, selv om hendes stemme var lidt ulden.
*nej.*
slog hendes hjerne fast. havde det været en anden, så måske, men ikke Green. hun kyssede hans hals og nød hans tilstedeværelse fuldt ud.

"Det er jeg også glad for" lo han og kyssede hende "Du gør mig så glad.
Han lo sagte, dog mente han de tstadig fuldt ud.
Hun gjorde ham glad.
Han smilte og kyssede hende på munden samtidig emd at han holdt hende ind til sig.

"i lige måde..."
hviskede hun, selv om det delvist var løgn. hun var bekymret når der var andre, af og til end bange, på trods af at hun vidste at han ikke ville hende noget ondt. hun smilede og skubbede tanken fra sig. kyssede hans mund igen.

Han gengældte kysset.
"Normalt stoler jeg ikke så hurtigt på folk" sagde han stille "som jeg stolte på dig, altså".
Han kyssede hende igen og nød hendes nærvær.
Han holdt hende ind til sig og nød det.

Hun vred sig lidt utilpas ved tanken om hans ord.
"jeg stoler ikke rigtig op nogen..."
ville hun ligge sit liv i hans hænder uden tanke for noget? ville hun virkelig?
"men jeg stoler på dig."
hun var næsten sikker. næsten. hun kyssede ham igen og lukkede øjnene.

Han kyssede hende stille.
Så kiggede han på hende med en lidt trist mine "Du er vist blevet brugt for meget til at stole på nogen" mumlede han "heller ikke mig".
Han kyssede hende blidt "Det er jeg ked af" mumlede han så "men jeg fortstår det godt".
Han vidste ikke om hans ordsårede hende, han håbede det ikke, men det var hvad han var næsten sikker på var sandheden.