Sreak.

Han smilte til ehdne og nikkede "Jeg venter på dig ude på den store platform udenfor" sagde han så og nikkede i retnignen af udgangen "Vi ses om ldit".
Han smilte og forsvandt ud.

((springer badet over.))

hun var helt ren da hun trådte ud. hendes hår var blankt og lyst og stadig vådt, og tre kradsemærker på den ene kind trådte temmeligt tydeligt frem, før havde de været skjult under sod og jord. hun kiggede sig omkring. man skulle over en hængebro for at komme til den store platform. hun fokuserede kun fremad, mens hun gik.

Green sad og stirrede på døren han og Nita var kommet ind af.
Han smilte.
Der kom nogle folk der ahvdefuldført en mission og aflagde rapport.
Trækravlerne var langt væk.
Han smitle ved tanken og sendte dem til aftensmad.

hun kom ind/ud/(hvad det hedder) og smilede. han var ikke alene, og hun turde ikke tale i de andres nærvær. ihvertfald ikke højt. hun stillede sig bare lige ved døren og ventede tålmodigt. hun havde altid været tålmodig. hun kedede sig aldrig, eller viste det i hvert fald ikke.

((er hun på platformen? Siger jeg bare, hvad for noget tøj er det hun ahr taget på))

Green stirrede noget åbenlyst på ehdne.
Pigen der var komemt ud var ikke den pgie han havde sendt i bad.
Hun så fantastisk ud, intetn mindre "Wow" mumlede han.
Så blinkede og og så noget skamfuld ned i jorden "´Vil du have nget at spise?" mumlede han så og kiggede svagt op på hende.

((hun er på platformen... og knælang grønbrun kjole/kjortel/nederdelting, brune bukser/strømper, læderstøvlerne og en tætsiddende højhalset striktrøje, grå.))

hun kiggede genert ned og nikkede så stumt. hun kunne ikke lide når folk så sådan på hende. hun strøg en tot lyst hår væk fra ansigtet og kiggede op bag øjenvipperne. endelig tog hun sig sammen.
"Jatak.."

Han smitle til hende og prøvede at kigge væk fra hende.
Hun lignede ikke et gadebarn emre.
Ikke det mindste.
Nu lignede hun en prinsse.
En meget smuk prinsesse.
Han nikkede til ehnde og begyndte at gå, dá han kom i tanke om hvordan hun havde det med broern.
Han rakte sin hånd frem mod den kønnne pige.

hun tog den forsigtigt, som om hun var bange for at han ville bide hende eller trække hånden til sig hvis hun skræmte ham. da hun først havde fat, og de nærmede sig broerne, knugede hun hans fingre hårdt, og det var forbløffende, næsten skræmmende hvor stærke hendes tynde fingre var.

Han lagde mærke til styrken i hendes hænder men reagerede ikke på det, gik bare over broen.
Han kunne ikke lade hver emd at kiggede på ehnde hele tiden.
Hun så bare så...anderledes ud en før.
Så fantastisk.
Han skammede sig over sit blik men havde svært ved at alde hver.

hun krympede sig usynligt. hvorfor blev han ved med at kigge sådan på hende? hun forstod det ikke. sådan havde han ikke gjort før. måske var det fordi han skulle se om hun kunne blande sig med resten af stammen? var det logisk?
hun rystede næsten umækeligt på hovedet.

Han sukkede og fortsatte fremad uden at kigge sig tilbage.
Hvad sketed er for ham?
Hna rystede på hovedet og bandede sagte af sig selv.
Så var de fremme og han nikkede venlgit mod den store bygning.
"Langhuset" sagde han "her kan du spise".

Hun smilede lidt skævt ned i gulvet/plankerne. så så hun op og mødte hans blik.
"Tak. Går du med?"
det sidste kom lidt tøvende, men ikke så meget at man tænkte over det. hun studerede hans ansigt i smug og håbede på et ja.

Han nikekde "Hvis det er iorden, vil ejg gerne med" sagde han stille og smilte til hende.
Han var sulten og der lugtede godt.
Han håbede hun ville sige ja.
Men hvis hun sagde nej ville han respektere det og vente.
Hun ville måske gerne være alene...

Sandheden var at hun ikke turde gå alene.
"Jeg vil gerne have dig med."
det lød underligt i hendes ører. hun plejede kun at sige giftige ting. eller råbe. eller tie. men ikke nu. han gad godt høre hende snakke almindeligt og venligt som et andet menneske/elver.

Han smilte til hende og førte hende ind i den store sal.
Der var en liflig duft at mad og begge langborde var næsten fyldt op.
Lige om lidt ville maden blive serveret.
De var kommet på det helt rigtige tidspunkt.
Green begyndte at kigge efter et sted hvor der avrto pladser ved siden af hinanden og satte sig ned på den ene.
Han nikkede op til Nita.
Hun ville komme til at sidde mellem ham og en af hans bedste venner.
En stor tamp der altid lo og var meget venlig.

Hun satte sig lidt nervøst. det var ikke rart at blive klinet ned mellem to store mennesker,(nu er det så elvere men we) og skulle lytte til deres snak eller måske tage del i den. men hun sagde ikke noget, og smilede venligt, om end lidt blegt.

((Green er trods alt den ene))

Green smilte til hende.
Suppen blev serveret og alle kastede sig over den og glemte den nyankomne.
Kun Green ventede inden han hældte op til først hende og så sig selv.
Han begyndte langsomt at spise den varme suppe.

hun blev hurtigt færdig. det var længe siden hun havde fået varm mad, og hun brændte tungen en smule i starten. alligevel kunne hun ikke lade være med at smile efter at have tørret munden i ærmet. hun kom i tanke om noget.
"Husk at sige til kokken at det smager fantastisk."

Han lo til hende og hældte en skål til op. ((dårligt formuleret)).
Så bankede han i bordet et stykke væk fra sig og en mand kiggede op "Hun sige rdin mad smager fantastsik" sagde Green og manden lo og takkede inden han spiste videre.
Green spiste også op og lænte sig tilbage.

Hun tog imod skålen og spiste hurtigt. man skulle ikke tro at hun havde sådan en appetit. hun blev endelig færdig med potion nummer to, og det så ikke ud til at hun var mere sulten.
hun smilede og besvarede venligt et spørgsmål fra sin sidemand.

Green lukkede øjnene og slappede af i de andres selvskab.
Han øjne røg hurtigt op og det gav et lille ryk i ham.
Han satte sig op igen.
Han slappede af i de andres selvskab.
Han havde været meget godtroende.
Han stolede på Nita men han havde trods alt kun kendt hende et par dage.

Hun vendte sig om med en pludselig bevægelse og kiggede på ham.
"Er der noget galt?"
ville hun spørge, men der kom ikke en lyd over hendes læber.

Han kiggede uforstående på hende.
Så smilte han og rejste sig.
"Tak for mad" sagde han og gjorde tegn til at han ville forlade den fyldte sal.
Han kiggede ned på Nita ville hun med?

"Tak for mad."
hendes ord var rettet direkte mod manden, der åbenbart var kok. hun smilede, og selv om det var påtaget, var det et varmt og sødt smil. så vendte hun sig mod Green.
"Må jeg gå med?"

Han nikkede til hende "Selvfølgelig" sagde han og smilte.
Han var faktisk glad for hun gk med ham.
Han nikkede til de andre og forsvandt ud af døren.